Company Health er en sundhedsvirksomhed, som hjælper virksomheder med at optimere medarbejderes sundhed. I den forbindelse tilbyder vi en række foredrag om sundhed.
At samle sine medarbejdere omkring et foredrag om sundhed kan være med til, at skabe et fællesskab og en kultur, der indbyder til en sund livsstil.
Vores foredrag kan stå alene, eller være startskuddet til at implementere en forebyggende sundhedsindsats inhouse. Et foredrag om sundhed kan også kombineres med et af vores forløb om mental trivsel, bevægelse på arbejdspladsen, sunde kostvaner eller et af de mange andre områder vi tilbyder rådgivning inden for.
Vi tilbyder foredrag som dækker over en lang række forskellige aspekter af sundhed. Herunder kan du læse mere om de foredrag vi tilbyder. Har din arbejdsplads ønsker til emner som ikke findes herunder, kan vi med stor sandsynlighed sammensætte et foredrag ud fra jeres behov.
Se et udpluk af vores foredrag her:
Sund mad i 2024
Er du faret vild i de mange råd om sundhed, som vi bliver præsenteret for i medierne? I dette oplæg får du et overblik over de kostråd, som der er belæg for er sundt for os. Vi berører også diverse myter og giver dig opskriften på at sortere i dem fremover.
Mindful spisning
Mad og snacks er tilgængelige for de fleste af os det meste af døgnet. Hvis du spiser, når andre spiser, når klokken er noget bestemt, når du keder dig osv, så kan du have gavn af at lære at lytte efter din sult og mæthed. Det tager tid, men vi kan det alle sammen fra fødslen og vi kan lære det igen. Kom i gang med mindful spisning med afsæt i dette oplæg.
Kosttilskud
Udvalget af kosttilskud er kæmpestort så hvordan vælger man det rette for ens behov og undgår at spilde sine penge på unødvendige kosttilskud. Få indsigt i hvordan man skelner mellem fup og fakta.
Faste
Faste er blevet en af tidens helt store sundhedstendenser og rigtig mange oplever god effekt på energi og fordøjelse. Men hvad siger litteraturen på området? Forlænger det livet og hvordan kommer jeg egentlig i gang? Få indsigt i hvad faste gør ved din krop og få værktøjer til hvordan du kan gøre det til en fast rutine i din hverdag.
Bedre søvn
Søvn er roden til alt godt, men rigtig mange voksne sover ikke godt nok. Det påvirker vores livsstil, overskud, performance, relationer og trivsel. I dette oplæg får du konkrete råd til en bedre søvn samt forklaringen omkring mekanismerne bag ved den gode søvn.
Mere overskud
Med afsæt i metakognitiv tænkning får du i dette oplæg redskaber til at tage kontrol over dine tanker. En større kontrol over dine tanker giver mindre overtænkning, mindre stress og mere overskud. Har du svært ved at tage beslutninger eller grubler du over hvad der er sket i fortiden, så vil du også have gavn af dette oplæg.
Vaneændringer
Intentioner og motivation er ikke nok til, at ændre og fastholde nye vaner. Få en guide til, at udvælge og designe din vaneændring med en metode, som gør, at du kan fastholde vanerne – også når motivationen er dalende.
Effektive pauser
Hvorfor skal vi holde pauser, hvilke pauser kan vi holde og hvad får vi ud af det? Pauser kan være vejen til, at øge dit overskud og dit performance. Kom i gang med at finde den mest effektive pause for dig med inspiration fra dette oplæg.